Lad os løfte en vigtig opgave - og tage ansvar sammen! 

Som socialøkonomisk virksomhed samarbejder vi overordnet indenfor to områder. Vi samarbejder om produktion til virksomheder, og så samarbejder vi om beskæftigelsesrettede forløb med jobcentre i de kommuner vores værksteder ligger i.

At samarbejde med forskellige interessenter gør det muligt for os at skabe jobmuligheder, netværk og livskvalitet for mennesker, som står udenfor det danske arbejdsmarked - med genanvendelse af kasserede tekstiler som omdrejningspunkt, som vi desuden aftager fra forskellige virksomheder. 

VORES SENESTE SAMARBEJDER 

BRANDTS KUNSTHAL

Brandts Kunsthal inviterede os med til at skabe de tekstile installationer og masker til udklædning, til deres aktivitetsrum Spetaklet. I processen genanvendte vi tekstiler der tidligere havde indgået i udstillinger og på den måde pustede vi sammen med Brandts, liv i museets egne gamle tekstiler og fik dem ind på scenen igen. 

Desuden har vi afholdt workshop hos Brandts med udgangspunkt i de masker vi havde lavet til dem.

Glyptoteket

Vi modtager løbende Glyptotekets tidligere udstilling bannere. Ud af bannermaterialet syr vi forskellige tasker, som b.la kan købes i Glyptotekets museumsbutik. Vi har desuden syet forklæder i bannermaterialet til deres nyåbnede lærerværksted, og teknik-tasker til deres omvisere.

UNDERPROTECTION

Vi har indgået et samarbejde med Underprotection om at sy nogle af deres kasserede tekstiler om til produkter, der kan sælges i deres webshop under navnet Upcycled Underprotection. Vi har syet to kollektioner, i patchwork og med qulit-teknik.