LIV BEJER HECKMANN

Chef for Design og Udvikling 

Skriv til liv@itmv.dk
eller ring på 27 28 45 41‬ for information og forespørgsel på virksomhedssamarbejde, produktion og presse. 

Som Chef for Design og udvikling, er Livs ansvar at det samlede “trådske” æstetiske udtryk er inspirerende, nytænkende, sammenhængende, udviklende og inkluderende. Desuden er det Liv som virksomhederne møder, når der tages indledende snakke, og hun vurderer, hvem på design teamet, der skal overtage projektledelsen når rammerne for opgaven er på plads. 

Indimellem det ovennævnte sanker hun planter i naturen og plantefarve størstedelen af vores tekstiler så vi kan skabe smukke og unikke tekstiler til vores produktioner. Alt imens hun dokumenterer hverdagen med billeder og video, så hun kan opdatere vores socialemedier og den overordnet eksterne kommunikation.

Hos ITMV drives Liv af lysten til bæredygtig forandring: Jeg trives godt med at løse (designmæssige) benspænd og når jeg  kan se at et område kan udvikles og løftes i en mere frugtbar retning. For mig et et produkt aldrig mere vigtigt end mennesket der har skabt det, og den jord vi låner af ressourcerne fra. Desuden er hun drevet af at hun har fået lov til at skabe sit eget drømmejob; et job der består af lige dele “hænderne i håndværket”, udvikling og løft af mennesker, og muligheden for at virkeliggøre de fleste af hendes ideer og visioner inden for tekstil bæredygtighed. 

Liv er uddannet tekstildesigner med en BA fra Designskolen Kolding, og en MA fra Kunstakademiets designskole. Hun har arbejdet som selvstændig med en kollega under navnet SÆLSOMT Studio inden sin første barsel, med scenografi og tekstilkunst. Sideløbende arbejdede hun som frivillig for Mødrehjælpens genbrugsbutikker for at løse problemet med de mange tekstildonationer. At se så mange kasserede tekstiler var en øjenåbner, og Liv besluttede at hendes fremtidige job skulle være en del af en løsning på det kæmpe problem som hendes fag - tekstil faget - står med nu, og i fremtiden. Det ledte Liv til I Tråd Med Verden, hvor hun har været designer siden 2018.