METODE

Deltagernes virkelighed

Hos ITMV arbejder vi ud fra den participatoriske metode, som tager udgangspunkt i deltagerens egen erfaringsverden og opfattelse af virkeligheden. Begrebet henviser til, at deltagerne deltager aktivt i samfundet og i deres eget liv og herigennem bringer de deres egne erfaringer og opfattelser i spil. Samtidig udfordres deltagerens eksisterende virkelighedsopfattelser via forskelligartede øvelser og aktiviteter. Metoden er inspireret af den brasilianske filosof Paulo Freire.

Metoden i praksis

Metoden giver deltagerne redskaber til at lære at tackle deres problemer selv. Vi arbejder med at tage udgangspunkt i den enkelte deltagers evner, kompetencer og lyst til udvikling. Vores erfaring viser, at metoden er særlig effektiv hos de deltagere, der har meget lidt eller ingen skolebaggrund og derfor ikke har lært at lære. Vi arbejder indgående med at styrke deltagernes selvværd og tro på sig selv. Det kræver tillid, ro og tid, hvilket vi prioriterer hos ITMV, da det er vores erfaring, at deltagerne udvikler sig, når disse parametre er tilstede. Ligeledes skaber metoden empowerment hos deltagerne, hvilket de profiterer af, da deres selvværd øges i og med, at de bliver gjort mere bevidste om, hvilke ressourcer og kompetencer, de har.

Helt konkret anvender vi med håndarbejde som redskab og værktøj til at udvikle den enkelte deltager igennem. Når vi arbejder med håndarbejde, kan vi tydeligt opleve og registrere en udvikling hos den enkelte deltager. Håndarbejdet bliver det fælles tredje – som vi kan “tale” igennem og lære igennem.

Læring og praksisfællesskab

Hos ITMV er der et fællesskab for de involverede parter i dagligdagen, der udspringer af interessen for håndarbejde. Det er styrken og drivkraften i læringsrummet, hvad enten det er deltagerne imellem eller mellem håndarbejdslæreren, de frivillige og deltagerne.

I læringsprocessen opstår et fælles sprog, der bygger på en fælles faglighed og som går på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. Dette sprog bliver essensen af fællesskabet.

Læringsteoretikerne Lave og Wengers teori omkring praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse kan inddrages i forståelsen af den kompleksitet, der kan opstå i læringen mellem håndarbejdeslæreren og deltagerne og ligeledes indbyrdes mellem deltagerne.

Deltagerne hos ITMV har mulighed for at lære af hindanden. En deltager, der er mere kompetent inden for fx hækling, kan vejlede en mindre kompetent eller en nytilkommen (en ny) deltager i hækling. De nytilkomne eller mindre erfarne vil trinvis tillægge den aktivitet, som de deltager i, en lignende værdi som de erfarne i fællesskabet, hvilket fremmer bevægelsen mod fuld deltagelse i praksisfællesskabet.

Den erfarne deltager vil opleve en udvikling, idet hun bevæger sig fra deltager til vejleder og gradvist påtager sig mere ansvar og aktiv deltagelse hos Itmv. Dermed sikres progressionen i forløbet hos ITMV. Nedenfor ses ITMVs måltrappe, som der tages udgangspunkt i, når en ny deltager starter hos ITMV.