Skip to content
English Chevron
Denmark DKK Chevron

I TRÅD MED VERDEN

Socialøkonomi & Design

I TRÅD MED VERDEN forener tekstildesign med socialt ansvar. Vi arbejder med kasserede tekstiler, hvor broderi, syning og plantefarve ikke blot er teknikker men bærer af fortællinger. Hos I TRÅD MED VERDEN skabes der ikke bare nye produkter, men muligheder og fællesskaber. Vi viser hvordan kunsthåndværk kan være både bæredygtigt, inkluderende og meningsfuldt.

FEM tons kasserede tekstiler

Modtager vi årligt fra forskellige samarbejdsvirksomheder som fx, Elis, IKEA og Kvadrat.

Bannermateriale, møbelstof, duge, arbejdstøj, jagttekstil, gardiner fra TV-serier, sejl, stilladsafdækning, kaffesække, sengetøj? Har din virksomhed noget liggende vi kan forvandle til tekstile historier?
Vi er med årene blevet eksperter i at udvikle nye produkter ud af noget som mange ikke ser som værende værdifuldt. Kontakt os for et uforpligtende bud på hvad vi kan skabe ud af jeres materiale.

At samarbejde med virksomheder og kommuner

gør det muligt for os at skabe jobmuligheder, fællesskab og livskvalitet for mennesker, som står udenfor det danske arbejdsmarked

Vi gør det med design og genanvendelse af kasserede tekstiler som omdrejningspunkt.

Vi er hele tiden på udkig efter nye partnere, både virksomheder og kommuner, som deler vores interesse i at skabe nye muligheder for materialer og for mennesker.

Vores forskellige håndarbejdstenikker

bruges som redskab og værktøj til at udvikle det enkelte menneske, og til at beskæftige og afklare hver enkel i deres forløb. Når vi arbejder med håndarbejde, kan vi tydeligt opleve og registrere en udvikling og håndarbejdet bliver det fælles tredje - som vi kan “tale” igennem og lære igennem.

Ligeledes skaber metoden empowerment hos mennesket, hvilket de profiterer af, da deres selvværd øges i og med, at de bliver gjort mere bevidste om, hvilke ressourcer og kompetencer, de har ift. håndværket.

At bane vejen til at skabe noget smukt og meningsfuldt med egne hænder, er vores virksomheds mission.

Syning, plantefarve & broderi

Vi arbejder indgående med at styrke menneskers selvværd og tro på sig selv. Det kræver omsorg, ro og tid, hvilket vi prioriterer hos I TRÅD MED VERDEN, da det er vores erfaring, at mennesker udvikler sig, når disse parametre er til stede.
PLANTEFARVE

Plantefarve er blevet en vigtig del af vores design DNA. Det har været en fast teknik til bearbejdning og fornyelse af de kasserede tekstiler siden 2018. Med plantefarven får tekstilerne et nyt og organisk udtryk, og vi samarbejder med naturens rytme gennem årstiderne. Vi bruger regnvand og sanker planter fundet lokalt.

BRODERI

Broderi er et vigtigt håndværk hos I TRÅD MED VERDEN. Det er langsommeligt, kræver fokus og kan læres af de fleste. De fleste praktikanter starter omkring broderi bordet, hvor de kan fordybe sig og fokusere på et sting ad gangen uden en deadline.

SYNING

Syning kræver lidt mere tempo og teknik. Det er det, vi har mest arbejde indenfor, og de fleste af vores syersker har erfaring fra tidligere. Vores syersker i produktionen, har deadlines og mere konkrete krav de skal forholde sig til. Dog står de aldrig alene med en proces, der vil altid være en af vores designere tilknyttet alle faser af et produkt.