I samarbejde med designer, Trine Lindegaard og Produktionsskolen Møllen har I Tråd Med Verden udviklet og produceret korsstingsbroderier til kollektionen, Made In Ishøj “vores Danmark” som er et  alternativt show til Copenhagen Fashion Week 2017 #cphfw17.

Fra tidligere projekter har Trine Lindegaard erfaring for, at der gennem processer med folk i udsatte positioner kan skabes et unikt og autentisk udtryk, en alternativ fortælling, som det formås at omsætte til en high-end mode kollektion. Gennem projektet  gives de involverede en stemme, mulighed for at blive hørt og den vej hjælpe med at fremme deres selvværd og inklusion i samfundet.

A/W17 kollektionen Made in Ishøj “vores Danmark” udspringer af et kreativt samarbejde mellem Trine Lindegaard, I Tråd Med Verden og produktionsskolen Møllen i Ishøj. Med udgangspunkt i deres hverdag, tanker og miljø, tager eleverne fra Møllen del i hele den kreative proces samt udarbejdelsen af selve kollektionen og opsætning af show etc. De udsatte kvinder fra Vejleåparken i Ishøj bidrager med korsstingsbroderier og andre håndarbejdstraditioner i kollektionen og udsmykning under showet. Med projektet  gives de unge fra et område med store socioøkonomiske udfordringer, en stemme og derved mulighed for at blive hørt og set på positiv vis og den vej hjælpe med at fremme deres selvværd og inklusion i samfundet. Dette kan gennem den kreativeproces og udførelse af produkt og show bevise og tydeliggøre, at mode også kan udformes og udføres i utraditionel form.

 

Samarbejdspartnere

Trine Lindegaard – designer

I Tråd Med Verden – kreativt produktionsværksted

Produktionsskolen Møllen – elever fra Tekstillinien

Young Mob – musik