På denne side vil vi fortælle nogle af de historier vi møder i hverdagen. Da mange af disse livshistorier er meget følsomme har vi valgt at de skal være anonyme.

 

Citat fra Asta Astrup (tidligere deltager hos ITMV) “Jeg er uddannet skrædder fra mit hjemland Litauen, men er desværre arbejdsløs. Men ved at være tilknyttet I tråd med verden, har jeg fået en mentor indenfor designbranchen, jeg har udviklet mit sprog samt fået mere selvtillid. Det er alt sammen noget, der forbedrer mine chancer på arbejdsmarkedet. Jeg havde aldrig troet, jeg ville få så meget ud af at være medlem”.

 

Ayesheh Khador Ali (deltager hos ITMV) ”Mit hoved tænker kun ’det bliver smukt, det bliver godt’, når jeg hækler. Ikke på andet, ikke på børn eller mand. Min mand er syg hele tiden, han har en diskusprolaps. Børnene arbejder, og de er trætte, når de kommer hjem. Tiden hernede er min tid.”

 

Parinaz Salmassi (deltager hos ITMV) “Jeg møder kl.9 hver dag – i hvert fald de dage, hvor jeg ikke har for mange smerter til at komme ud af sengen. Jeg er tit den første, der møder ind og så sætter jeg kaffe over, ruller gardinerne fra. Så går jeg ned på værkstedet og tager min kasse frem med mit hækletøj. Når de andre kvinder kommer, sidder vi og hækler, broderer og strikker lidt indtil vi skal lave yoga. Det er dejligt at starte med yoga, fordi min krop vågner. Jeg havde glemt hvordan man hækler, men håndarbejdsvejlederen, Jette, hjalp mig og nu kan jeg igen. Jeg glemmer helt at holde pauser, fordi jeg kan godt lide at lave håndarbejde. Det er svært at arbejde mange timer hver dag, men vi lærer holde mange pauser, så det bliver bedre, det hjælper i hvert fald meget. Klokken 12 går vi en lille tur for at holde kroppen i gang og om eftermiddagen laver vi håndarbejde igen.