Er du glad for håndarbejde og har du lyst til at være en del af et kreativt og udviklende fællesskab for kvinder?

Foreningen ITMV søger frivillige, der kan bidrage med hjælp og vejledning i håndarbejdsprojekter som fx syning, strik, hækling og broderi. Det kan også være, at du har erfaring med sociale medier, hjemmeside, yoga, madlavning eller andet, som kan indgå i arbejdet på ITMVs værksted.

ITMV er en forening og et socialøkonomisk værksted, hvor håndarbejde og design er omdrejningspunkt for at skabe beskæftigelse og øget livskvalitet for kvinder, som af forskellige årsager har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har to værksteder – et i Lundtoftegade på Nørrebro og et i Urbanplanen på Amager.

I øjeblikket har vi særligt brug for frivillige, som har erfaring med broderi, patchwork og syning.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med håndarbejd – enten som hobby eller via din uddannelse eller arbejde
  • Du har lyst til at lære fra dig og indgå i fællesskabet
  • Du har tid og lyst til at komme en eller flere formiddage hver uge
  • Du har lyst til at bidraget til arbejdet med at drive en socialøkonomisk virksomhed.

Hvad får du?

  • Du får muligheden for at blive del af et kreativt socialt fællesskab
  • Du får muligheden for at gøre en forskel for sårbare kvinder og skabe liv i udsatte boligområder
  • Du får mulighed for at bidrage til produktudvikling og kvalitetssikring af vores produkter.

Kontakt:

Martha Ozmec, daglig leder:

Tlf: 28 59 96 32, mail: maro@itmv.dk